Skip to content

Klik på billederne for at genopleve kunstfestivalen i 2017

Kunstfestivalen åbnede i fantastiske omgivelser ved Læsø Saltsyderi. Ved et yderst velbesøgt arrangement præsenterede 38 kunstnere fra Danmark, Norge og Sverige et udvalg af deres kunst på de ophængte plancher, og kunstfestivalens dygtige musikere skabte opmærksomhed omkring kunstnerne.
Flere end 5000 besøgende nød de mange udstillinger, workshops, koncerter, foredrag og performances rundt omkring på øen. Det hele blev på fineste vis bundet sammen af festivalens musikere, som ved pop op-koncerter på udstillingsstederne og aftenkoncert i Østerby Hallens sal bidrog til den gode festivalstemning.
Kunstkataloget var med til at præsentere de deltagende kunstnere og fik mange rosende ord med på vejen.

Kataloget for Læsø Kunstfestival 17 præsenterere alle de deltagende kunstnere, musikere og foredragsholdere med tekst og fotos. Kataloget fås gratis på turistkontoret og Østerby Servicecenter. Design: Karina Bjerregaard.

Kasserer og praktisk geni John Nielsen hænger plancherne, der præsenterede alle deltagerne, op på Saltsyderiet inden ferniseringen. Foto: Kirsten Holm.

Der arbejdes ihærdigt i en rar og hyggelig stemning ved ophængingen i Vesterø Havn Bødehus. Foto: Lone Manicus.

Læsøs borgmester Tobias Johansen holdt en veloplagt tale om sit forhold til kunst og knallerter til den velbesøgte fernisering på Saltsyderiet. Foto: Hanne Larsen.

Plancheudstillingen på Saltsyderiet. Ferniseringen var et sandt tilløbsstykke med over 300 glade gæster. Foto: Kirsten Holm.

Margrethe Petrine Jensens portrætworkshop på Vesterø Fisketorv. Foto: Kirsten Holm.

Heike Lunkwitz' galleri på Thorvald Hansens Vej 2, set fra tårnet i Byrum. De blå beach flag viste vej til festivalens mange udstillingssteder. Foto: Carsten Medom Madsen.

De små røde huse på Smedievejen i Østerby Havn, hvor Gerda Tranberg (tv.) og Jennie Dahlén (th.) udstillede. Foto: Gerda Tranberg.

"Med guitar på ryggen og letteste fjed" - kunstfestivalens dygtige musiker Benjamin Aggerbæk på vej til næste popopkoncert på Østerby Havn. Foto: Karina Bjerregaard.

Performancen "Der brænder en Ild" med Jens Rueskov Nielsen (musik), Karina Bjerregaard (maleri) og Lotus Freya (lyrik) i Østerby Havn Bødehus. I baggrunden ses Bente Stensen Christensens store påklædningsdukker og Karina Bjerregaards farverige malerier af Glubske Fisk. Foto: Bente Stensen Christensen.

Der arbejdes kreativt til Heike Lunkwitz' workshop "Vi syr Fisk" i Byrum. Foto: Heike Lunkwitz.

Vesterø Bedding, hvor Tove Balling (maleri og keramik), Hanne Larsen (maleri og grafik) og Preben Andersen (grafik og fuglemalerier) udstillede sammen i rustikke omgivelser med egen båd. Foto: Carsten Medom Madsen.

Glade tilhørere til den fine aftenkoncert med Benjamin Aggerbæk, Louise Svane, Jens Rueskov Nielsen og John Teglgaard i Østerby Hallens cafeteria. Foto: Kirsten Holm.

Unge kunstfans studerer Bente Stensen Christensens påklædningsdukker i Østerby Havn Bødehus. Foto: Hanne Larsen.

John Teglgaard (ukulele), Louise Svane (sang) og Jens Rueskov Nielsen (guitar) spillede en munter popopkoncert på beddingen i Vesterø Havn. Foto: Johan Gaellman.

Deltagere 17

Alice Andersen: billedkunst
Anette Fuglsbjerg: billedkunst
Anja Plato: billedkunst
Anna Grethe Aaen: billedkunst
Anne Julie: maleri
Benjamin Aggerbæk: sang og guitar
Bente Stensen Christensen: tegning
Birgit Kvorning: keramik
Bjarne Højlund Pedersen: maleri
Carsten Medom Madsen: fotografi
Conny Andersen: fotografi
Dag Magne Staurheim: grafik og maleri
Finn Slumstrup: foredrag “Oprør fra udkanten”
Gerda Tranberg: drivtømmerkunst
Giovanni Meloni: maleri
Gurli Hjorth: keramik. Workshop: Tæskelækre æsker
Flemming Kastaniegaard: skulptur
Hanne Larsen: grafik og maleri
Hans Erik Krog: maleri
Heike Lunkwitz: tekstilkunst. Workshop: Vi syr fisk
Henriette Flindt: keramik
Irene Møller: billedkunst
Jennie Dahlen: billedkunst
Jens Morten Hansen: foredrag “Kunsten at forstå Læsøs tilblivelse”
Jens Rueskov Nielsen: sang, guitar og performance
Johan Gaellman: billedkunst
John Teglgaard: sang og ukulele
Jorunns Pottemageri: keramik
Karina Bjerregaard: mixed media maleri og performance
Kika Møller: billedkunst
Kirsten Holm: keramik
Kisser Størner: billedkunst
Lene Bruun Kolff: tekstilkunst
Lene Wiklund: maleri
Lone Manicus: fotografi
Lotus Freya Marie Gustafsson: performance
Louise Svane: sanger og sangcoach. Workshop: Spirituel sang
Magnus Mellgren: Skulptur, maleri og performance art
Margrethe Petrine Jensen: billedkunst
Marianne Farup-Hansen: smykkekunst
Preben Andersen: billedkunst
Renate Lehmann: billedkunst
Tove Balling: keramik og billedkunst
Ulrika Skog: keramisk skulptur

Back To Top