Foredrag: Hanne-Vibeke Holst
Kriger uden maske – Foredrag og samtale
Hanne-Vibeke Holst: Journalist, debattør, manuskriptforfatter og ikke mindst forfatter til en lang række romaner, herunder den anmelderroste roman Kriger uden maske.
Allerede som 14-årig rejste Hanne-Vibeke Holst til Læsø medbringende sin røde Olivetti-skrivemaskine, som hun (med egne ord) klaprede digte på. Hanne-Vibeke Holst beskriver selv opholdet som »nogle vidunderlige og intense dage, som faktisk – apropos Sonja Ferlov – var uhyre formative«.
Kunstnerforedraget Kriger uden maske er den fantastiske fortælling om den enestående og kontroversielle kunstner, Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af nyere tids vigtigste, men også oversete danske kunstnere.
Vi møder Sonja i de formative år, i hendes søgen efter kærligheden og efter et kunstnerisk ståsted i det rebelske miljø omkring den surrealistiske og abstrakte billedkunst i 30’ernes København og i de udfordrende år under 2. verdenskrig i det besatte Paris.
INFO
TID: Onsdag den 26. juli kl. 19.30 – ca. 21.30
STED: Læsø Hallen, Skolevej 4, Byrum
ENTRE: 100 kr. Billetter købes ved indgangen samt ved ferniseringen på Saltsyderiet.
Dørene åbnes kl. 19.
Der kan købes vin og vand.